Vi søger en medarbejder, som kan hjælpe vores lagerchef med de mange praktiske opgaver i hverdagen.
Du skal være i god form, da der er en del fysisk arbejde forbundet med jobbet. Det er også vigtigt, at du har ordenssans og styr på tal og bogstaver, da der er mange numre og tekster, som du skal holde styr på. Du skal have kørekort.
Du indgår i et team af dedikerede kolleger, som alle hjælper hinanden. Da vi forhandler og servicerer person- og varebiler fra flere forskellige mærker, vil der være mange forskellige arbejdsopgaver, der skal løses dagligt. Du er servicemindet og forstår vigtigheden af at holde vore kunder godt kørende med kortest mulig tid på værkstedet.
Hvis kemien passer, byder vi dig velkommen til et vigtigt job i en travl og spændende hverdag. Naturligvis til en løn, der matcher dine kvalifikationer. Det hele sker i en moderne virksomhed med et godt arbejdsmiljø, ordnede løn- og personaleforhold inkl. sundhedsforsikring.
Kig forbi Hedelundvej 11 med din ansøgning, eller send den til job@bent-pedersen.dk mærket “Lagermedarbejder Hedelundvej”.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt lagerchef Niels Larsen på telefon 76 14 09 67.